Sååååå, hvem er jeg?

Mig, Emma, Regitze, Anna, Line og Nanna <3

Hej, så er det mit første indlæg her i bloggen. Jeg tror bare jeg starter med at skrive hvem jeg egentlig er ;)

Jeg hedder Sofie-Helene Chrestine Andersen men bliver kaldt for Soffie. Jeg har boet i nordjylland i 12år, men flyttede til Fyn i 2007.
Da jeg boede i nordjylland boede jeg inde i byen, hvor mine heste stod opstaldet på en rideskole. Skolen lå tæt på mig og det samme med mine veninder. Da jeg boede i Hadsund boede alle mine søskende hjemme.
Jeg har en far og en mor, Jørgen og Heidi. Mine to søskende Marie-Luise og Ann-Katrine betyder rigtig meget for mig - det gør hele min familie. Jeg er vokset om med dyr. Hunde, katte, kanin, hamster og heste - og de betyder rigtig meget for mig. Det at vokse op med dyr - syntes jeg - lære en at tage ansvar for noget. Jeg er glad for jeg altid har mine dyr.

I 2007 flytter vi så til Fyn, en KÆMPE omvæltning for mig! Vi flyttede ud på landet, hvor der er stille og man kom let til at kede sig. Men det var utrolig dejligt med den ro man fik. Og alle dyrene var hjemme omkring en.
Jeg skulle begynde på Søllinge Skole der lå 3km ca fra mig. Første skoledag - uhhhhh! - jeg husker det stadig. Men jeg kom ind i klassen, den klasse der har lært mig så meget, og som jeg ikke kan andet end at takke for den jeg er idag! Men det vidste jeg ikke dengang ;) Jeg præsenterede mig selv, og kom ned og sidde ved siden af Caroline, og så præsenterede klassen sig en efter en. Da vi var færdige viste Caroline og Sara mig rundt på skolen. Jeg kan huske jeg syntes den var MEGA lille! Jeg kom fra en kæmpe skole med snoede veje, og trapper. Men her var alting bare så fint, og alle vidste hvem hinanden var. 

Jeg fik nogle fantastiske venner på den skole. De betyder så meget for mig. Blandt andet blev min tætteste venindekreds skabt på den skole; Nanna, Line, Anna, Caroline og Regitze - de piger betyder alt for mig. De er det bedste af alt! For første gang i lang tid vidste jeg faktisk jeg havde rigtige veninder. Oppe i Hadsund.... gik man meget op i hinanden, og det kunne godt være svært at være den der var "in". Men det var der intet af her. Alle kunne lide hinanden. Det gav mig en masse selvtillid, og den følelse af at jeg sagtens kunne klare det her flytte osv.

Men, 2 år efter kom dagen hvor vi skulle skilles. Har i prøvet man har noget? og så er det væk? Vi græd og græd sidste skoledag. Tanken om en tætteste bare skulle væk fra en. Det kan stadig få tårene i mine øjne frem. Det var den sørgeliste dag i mit liv. Men et kapitel slutter, og min forfatter skrev videre. Jeg skulle så videre på Nordagerskolen i Ringe, og det var en omvæltning der siger spar 2, man var lige blevet vandt til den lille skole.

Jeg husker stadig første skoledag på Nordager. Jeg var så nervøs! Vi stod og rystede af nervøsitet. Og da vi skulle ud i klasserne, og man var så genert. 
Men ingen tvivl, når man kom over de første dage så var det nu meget sjovt! Jeg har fået nogle fantastiske venner og veninder på den skole. Jeg har lært så meget om mig selv, ved at komme derop. Jeg har altid været en meget grinene  pige, med - ifølge mig selv - en fantastisk humor!
På den her skole kom jeg også blandt en masse drenge. Det lærte jeg også meget af! 

Der gik ikke særlig lang tid før jeg fik en masse veninder og venner som jeg elsker nu. De er de bedste mennesker, og det bedste ved min hverdag. Jeg elsker dem utrolig højt!

Jeg elsker min årgang!

Nu gider jeg simpelthen ikke skrive mere. Der kommer nok mere imorgen ;)